Forside  |  Nyheder  |  Kalender  |  Artikler  |  Galleri  |  Regler  |  Udlejning  |  Kontakt  |  Gæstebog


 
   
Dragrace
Drifting Challenge
dB-Contest
Program (foreløbig)
Camping
Kort over DMN
Pressemeddelse
Payment/Betaling
Entry form/Tilmelding
Entry list / Tilmeldte
   
       

DMN

NU hidtil største dragracing-arrangement i Danmark

Danish Midsummer Nationals 22 - 23 - 24. juni 2007 på Vandel Race Way
Når portene åbnes til Danish Midsummer Nationals på den tidligere militære lufthavn i Vandel fredag den 22. juni, er det til det hidtil største dragracing-arrangement på dansk grund.
Det er nemlig lykkedes at få en dansk afdeling af de to største dragracing-serier i Europa: Nordic Dragracing Serie og Toyo Scandinavian Dragracing Serie, fortæller Holger Dueholm fra Streetfire Promotion.

Det er Streetfire Promotion, der er initiativtager til at få nogle af Skandinaviens og Europas bedste kørere til at præsentere sig i weekenden den 22. – 24. juni i år i Vandel, og bliver dette en succes, er vejen ved at være banet for at få en dansk afdeling af europamesterskaberne i dragracing hertil allerede i 2008.

At det ikke er urealistisk, ses af den kendsgerning, at ikke færre end tre dansk-ejede biler i den fornemste klasse i dragracing: Top Fuel, i år deltager i kampen om det europæiske mesterskab. Alle tre: Stig Nedergaard, Rene Hersland og den dobbelt engelske Europamester Andy Carter, der sidder i førersædet i Andersen-racings vinderbil fra EM i fjor, deltager i Vandel og er opsatte på at få has på Kim Reymond banerekord fra 2001.

Også blandt de tohjulede bliver der top fuel racing, når det danske RSC Team med Finn Asserbo som chauffør, præsenterer hele to top fuel-bikes, en helt nyanskaffet og den 6-cylindrede, som teamet har deltaget i EM-serien med de seneste år.

”Ud over de to nævnte serie, bliver Danish Midsummer Nationals også en del af den hollandske Explosion serie og naturligvis også en afdeling af danske mesterskaber for både to- og firehjulede dragracere”, fortæller Holger Dueholm. ”Så jeg kan god love, at det bliver det største og flotteste dragrace, der hidtil har været vist i Danmark”.

Ud over de allerede nævnte klasser, bliver mange andre spændende klasser at følge for publikum, lige fra tunede gadebiler, til de allerhurtigste ”normale” biler, altså biler med konventionelle døre, populært kaldet Top Door Slammer. Her når hastighederne godt 360 kmt på de omkring 6,5 sekunder, det tager at tilbagelægge ¼ milen.

”Det bliver en forrygende weekend, så jeg vil opfordre publikum til at komme i god tid. Der er gratis camping på området, og med forventelig mere end 200 teams i pitområdet, bliver der masser af lækker mekanik at se på. Vi holder et brag af en hangarfest lørdag aften, så der er ingen undskyldning for at blive hjemme i haven eller i den 2- værelses”, slutter Holger Dueholm.

Følg med i nyhederne om Danish Midsummer Nationals på www.streetfire.nu, www.ndcd.dk, www.dragbike.dk

Flere oplysninger hos Holger Dueholm 23228018.

 
 
   
     
Dragracingonline.dk Box 17. 8961 Allingåbro